Ny nearshore-enhed gik fra 0 til 50 ansatte på et år

Førende global tech-virksomhed med speciale i satellitkommunikation fik realiseret en ambitiøs vækstplan og opbygget en ny afdeling i Krakow på rekordtid gennem en BOT-aftale med mpeople.

shape divider

Er ressourcerne uden for rækkevidde, må man række længere ud

Dygtige softwarespecialister er svære at få fat på i Danmark – og skal man besætte mange af denne type stillinger inden for ganske kort tid, er opgaven stort set umulig, medmindre man søger uden for Danmark. I den forbindelse var Krakow en attraktiv lokation for mange softwarevirksomheder – bl.a. fordi der ligger flere gode universiteter, som uddanner mange inden for tech, hvilket giver en stor talentpool at rekruttere fra. For at få adgang til disse ressourcer ønskede kunden at oprette en afdeling i byen:

”Vi ville aldrig kunne rekruttere så mange softwarespecialister i Danmark, så tanken var at oprette et kontor i samme tidszone, så teamet stadig var tæt på. Vi har allerede en afdeling i Aalborg, og er vant til at være spredt på forskellige lokationer. Det tager mig 1,5 timer at køre til Aalborg, og jeg kan flyve til Krakow på samme tid, så det påvirker ikke vores måde at arbejde på, at starte op i Polen,” udtaler kunden.

Kunsten at finde det rette match

Hvordan finder man den rette samarbejdspartner, når store og vigtige opgaver skal outsources? Man laver naturligvis beregninger, ser på erfaring og sammenligner ydelser og priser, men i sidste ende handler valget mindst lige så meget om gensidig tillid. Efter en selektionsrunde valgte kunden at indlede et BOT-samarbejde med mpeople. Allerede tre måneder efter at kontrakten var underskrevet, havde mpeople fundet og indrettet lokaler samt skrevet kontrakt med de første fem medarbejdere. I processen havde mpeople tæt kontakt med kunden gennem en fast nøgleperson, som var tæt involveret i både rekrutteringsproces, ansættelse og onboarding:

”Vi ansætter ikke kun folk på baggrund af deres tekniske kompetencer. Det var vigtigt for os at få de rigtige med ombord, som passer ind i kulturen og har det rette mindset. Det var en klar fordel for os, at mpeople og deres samarbejdspartnere allerede havde et kontor og var etablerede i Krakow, og dermed havde kendskab til jobmarkedet dernede. Samarbejdet om ansættelsesprocessen kørte rigtig godt, og de var hurtige til at finde de rigtige profiler til os. Vi har fået udvalgt et stærkt team, som virkelig leverer og som kun har haft ganske få frafald.”

Vækst på rekordtid

Normalt vil en etablering i et nyt land – og medfølgende intensiv skalering – være en meget tidskrævende og dyr proces at håndtere internt. For kunden ville det aldrig have kunnet lade sig gøre at accelerere med samme fart, som de har gjort i Krakow, uden hjælp:

”Vi har f.eks. ikke selv en juridisk entitet i Polen, og bare at skulle oprette det først vil tage tid. Derudover ville det også have taget masser af tid at få styr på de lokale forhold, finde en recruiter og hyre nogen til at skrive kontrakter. Det kunne hurtigt tage et år bare at starte op. I stedet brugte vi den ekspertise, erfaring og tilstedeværelse i Polen, som mpeople allerede havde, og det betød at vi fik ansat 47 nye softwareudviklere inden for 10-11 måneder. BOT-modellen gjorde det muligt at vækste hurtigt, samtidig med at vi kunne fokusere på vores daglige forretning, kunder og kerneopgaver.”

Et fleksibelt samarbejde

I så langsigtede processer, som BOT er, vil der altid løbende kunne opstå ting, som er svære at tage højde for fra start. Derfor er den personlige relation, løbende alignment og gode kommunikation nødvendige i et BOT-samarbejde. Kunden beskriver det således:

”Samarbejdet med mpeople har kørt godt, og de har været gode til at forstå vores behov. Fra starten har vores relation været baseret på tillid, og det er vigtigt. Ellers havde det været op ad bakke. I sådan et langsigtet projekt er det ikke alt, man kan regne ud på forhånd, og derfor er det afgørende at have en samarbejdspartner, man stoler på, og som er nem at lave aftaler med. Den fleksibilitet i samarbejdet har været vigtig for os.”

Skal din virksomhed på vækstrejse til udlandet?

Hvis din virksomhed planlægger en intensiv skalering, og ønsker hjælp til at etablere en ny afdeling tæt på de rette ressourcer, så kan BOT være den rette løsning.

Kontakt Tommy Both Juul, CEO hos mpeople, hvis du ønsker at høre mere, på tlf. +45 25 64 28 eller mail tbj@mpeople.dk

Læs mere om BOT her