mastermind #17 – Disrupt eller DØ!

Er du klar til disruption?

Hvis du som leder ikke allerede har sat dig ind i begrebet “disruption”, er det tid til at komme i gang. Disruption er nemlig tidens vigtigste ledelsesudfordring og giver nye spilleregler for din virksomhed. Det fortæller forfatter og ledelsesrådgiver Tune Hein, som du kan møde på næste Master Mind arrangement.

Disruption vil også banke på hos dig før eller siden… Derfor er det vigtigt for enhver leder at kunne se mønstrene i kaos. At forstå de nye forretningsmodeller, så man kan vælge en passende respons-strategi. Og gøre sin organisation klar.

Disruption er en hurtig og livstruende ændring af dine forretningsvilkår. Vi kender alle eksemplerne fra Blockbuster, Kodak, Uber, Airbnb og Apple, men disruption er ikke bare noget fra Silicon Valley. Det sker lige nu – lige uden for din gadedør! Her er gratisaviser, delebiler, lavprisselskaber, tandlæge-kæder og netejendomsmæglere, der kæmper for at fjerne de etablerede virksomheder.

Og disruption vil også ramme din branche. Ingen går fri de kommende år. Hvis du ikke er klar til at møde denne digitale ledelsesudfordring, så er du lige så færdig som en dinosaur – kort og godt. Så det gælder om at være klar. Skabe en organisation, der er agil. Det handler om at se og forstå de mønstre der er i disruption, så man bedst muligt kan forberede sig.

TUNE HEIN er en af landets mest erfarne rådgivere inden for strategi, ledelse og forandringsprojekter. Tune er uddannet på DTU, CBS og IMD. Han har arbejdet globalt i Accenture og Right Management. Nu driver han konsulenthuset Hein & Partnere (www.heinp.dk). Tune er forfatter til 8 ledelsesbøger og introducerede før Disruption bl.a. Handlekraft-begrebet og Den Lærende Organisation i Danmark. Ved siden af konsulentprojekterne holder Tune foredrag og arbejder med iværksættere.

Tune Hein har skrevet bogen Disrupt eller Dø! sammen med Thomas Honoré. Den er udgivet af Berlingske Medier og nomineret til årets ledelsesbog 2016.

Du kan læset mere om Tune her

Master Mind #17 om disruption vil blive afholdt i Århus den 23/8 og København den 25/8 fra kl 9:00 til ca 12:30. Vi håber meget, at du har lyst til at deltage i dette spændende arrangement, og det som altid er gratis at deltage for ledere i elektronikindustrien.

Vi takker endnu engang for et vellykket og super interessant Master Mind arrangement.

Som lovet har i her Tunes præsentation om disruption.